Plageskue på Allerupgaard
Fynske vindere ved Fyns Plageskue for Ponyracer.

Søsteds Miniature v/Jane og Sabine Friis Jensen i Årslev, tog titlen som reserve-BIS med deres 1 årige Miniaturehest, hoppen Marielunds Ballistics Treasure, mens Best-In-Show gik til Stutteri Gribsvad v/ Benth Olesen med en 2 års Welsh sec. A hoppe, Gribsvads Syren. De to vindere ses sammen med dommerne Iben Tjelum, Vicky Stolberg og Rikke Broge Thomsen. Foto: Rebecca Thers.
Lørdag den 4. maj blev Fyns Plageskue for Ponyracer afholdt på Allerupgaard. Her mødte 1- og 2-årige plage fra forskellige racer op fra hele landet til bedømmelse, nærmere bestemt 14 welsh, 10 shetlandsponyer, 10 miniatureheste, 2 dartmoore og 1 fjordhest.
I den afsluttende finale mødtes de 12 bedste plage, som havde kvalificeret sig til finalen fra delfinalerne.
I finalen blev plagene igen vist i skridt og trav og føllene blev nøje vurderet inden afgørelsen forelå.
Det blev de fynske udstillere som gik hele vejen, nemlig Søsteds Miniature v/Jane og Sabine Friis Jensen i Årslev, som tog titlen som reserve-BIS med deres 1 årige Miniaturehest, hoppen Marielunds Ballistics Treasure, mens Best-In-Show gik til Stutteri Gribsvad v/ Benth Olesen med en 2 års welsh sec. A hoppe, Gribsvads Syren.
Dagens bedste fremvisning stod dartmoor for, idet Lene Farving fra Randers mønstrede hendes 2-årige Joyride på bedste vis og modtog mønstringspræmie fra Hestens Værn.
12 finalister
De 12 bedste ponyer blev udpeget til finalen og blev alle tildelt ærespræmie. Finalen oprangering blev som følger:
Nr. 1: 2 års Welsh sec. A hoppe, Gribsvads Syren, udstillet af Stutteri Gribsvad, Ejby Nr. 2: 1 års Miniaturehesthoppe Marielunds Ballistics Treasure, udstillet af Søsteds Miniature v/Jane og Sabine Friis Jensen, Årslev. Nr. 3: 2 års Welsh sec. C hoppe Thers Olive Oyl, udstillet af Stutteri Thers, Høng. Nr. 4: 2 års Miniaturehest hingst HHM Westernboys Cadillac, udstillet af Charlotte Andersen, Frørup. Nr. 5: 2 års Dartmoorhoppe Joyride LF, udstillet af Lene Farving, Randers. Nr. 6: 2 års Shetlandsponyhingst Aastrupgaards Zorro, udstillet af Jeanie Lindhardt, Tommerup. Nr. 7: 1 års Welsh sec. C hingst Synod Recall Again, udstillet af Stutteri Fjordglimt, Daugård. Nr. 8: 2 års Welsh sec. D hingst Fjordglimt Lord Midas, udstillet af Stutteri Fjordglimt, Daugård. Nr. 9: 2 års Shetlandsponyhoppe Divya af Fjordglimt, udstillet af Stutteri Fjordglimt, Daugård. Nr. 10: 1 års Dartmoorhingst Edals Raymond, udstillet af Stutteri Edal v/Ann Edal, Harndrup. Nr. 11: 2 års Shetlandsponyhoppe Davina af Fjordglimt, udstillet af Stutteri Fjordglimt, Daugård. Nr. 12: 1 års Welch sec. C hingst Gribsvads Black Prince, udstillet af Stutteri Gribsvad, Ejby.