Nyt studie: Ingen problemer ved tilvænning til græs over to uger

Et hold forskere fra Norge og Sverige præsenterede for nylig et studie af, hvordan overgangen fra vinterens wrap til græs påvirker hestens fordøjelse og stofskifte.

Det fortæller Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse, hvor de deler de anbefalinger, der gives på baggrund af resultaterne.

Bag studiet står forskerne Rasmus Bovbjerg Jensen og Philip Pope fra Norwegian University of Life Sciences, som har udført arbejdet i samarbejde med Cecilia Müller fra Sveriges lantbruksuniversitet. Det er finansieret med midler fra Stiftelsen Hästforskning, som årligt uddeler midler fra Agrias forskningsfond.

Højeste værdier ved fodring med wrap

Forskerholdet bag studiet ønskede at undersøge, hvordan overgangen fra wrap til grønt græs påvirker koncentrationen af blodsukker og insulin samt tyktarmsmiljøet hos hesten.

- Sygdomme som kolik og forfangenhed er relativt almindelige i forbindelse med bratte foderændringer, som for eksempel ved opstart på græs, udtaler Cecilia Müller fra Sveriges lantbruksuniversitet.

Som forventet fulgte blodsukkerindholdet insulinindholdet, men de højeste værdier af glukose og insulin blev målt, da hesten blev fodret med wrap. Dette var uventet, fordi indtaget af forskellige sukkerarter periodisk var højere, når hestene blev fodret med græs. En forklaring på dette kan være, at hestene spiste wrap hurtigere i forhold til græsset, men det skal undersøges nærmere.

Resultaterne fra studiet viste også, at en gradvis tilvænning fra wrap til græs over cirka to uger ikke resulterede i nogen målbare forstyrrelser af hestens tyktarmsgæring.

Forsøget

For at der kunne tages prøver fra tyktarmen, blev der brugt forsøgsheste, hvor dette var muligt. Fire heste blev brugt, og der blev taget prøver ni gange over en periode på 28 dage. De første otte dage blev hestene fodret med wrap, og fra dag ni begyndte man gradvist at introducere græs frem til dag 23, hvor hestene derefter kun græssede og ikke længere blev fodret med wrap.

Blodprøverne blev analyseret for glukose, insulin, triglycerider og urinstof. Prøver fra tyktarmen blev analyseret for mikrobiel sammensætning og fermenteringsprodukter samt pH-værdi.

Den gradvise overgang til græs skete ved at begrænse den tid, hestene havde adgang til græsset. For at kunne vurdere, hvor meget græs hestene spiste, blev der brugt stribeafgræsning, så hestene fik en ny stribe græs hver dag. Ved afslutningen af den daglige græsning blev det resterende græs i striben slået, og den overskydende græsmængde blev vejet og sammenlignet med mængden af græs fra en lige så stor stribe på samme græsareal, men hvor ingen heste havde græsset. På den måde kunne man anslå mængden af græs, som hestene spiste hver dag.

Der blev taget prøver fra wrap og græsset hver fjerde dag, som blev analyseret for at fastslå den ernæringsmæssige sammensætning.