Ingen sommer uden dyrskue

- Der er bestemt sket en stor udvikling, siden jeg startede med at gå til dyrskuer, hvor vi havde en sovepose med og sov i halmen ved vores heste. Dengang kunne man virkelig fornemme, at dyrskuerne havde en betydning for landbruget, og i mange år var der da også direkte radio fra åbningen af Roskilde Dyrskue. Det er der ikke meget af i dag, hvor man til gengæld når at se klip fra Roskilde Festival 100 gange, mens det står på.

Der er nok af historier at tage fat på, når 75-årige Søren Juellund tænker tilbage på et liv, hvor heste og dyrskuer har fyldt en stor del.

Allerede som barn cyklede han sammen med sin far og sine brødre troligt de 23 kilometer til dyrskuet i Frederikssund og de 28 kilometer til skuet i Hillerød fra hjemmet i landsbyen Melby på Sjælland.

I 1961 fik han som 17-årig sin debut som hesteudstiller på det københavnske Fællesdyrskue på Bellahøj, hvor folk strømmede til med blandt andet sporvognslinje »Buh« - der i skuets anledning var blevet udstyret med et tyrehoved i stedet for de sædvanlige linje-nummer, for at gøre det lettere for de mange udenbys gæster at finde dyrskuet.

Ifølge Søren Juellund blev dyrskuedebuten ikke nogen udpræget succes.

- Hesten fik kun 20 point og kom til at gå sidst. Det sagde mig, at jeg skulle have gang i noget bedre. Så det fik jeg, og det er siden blevet til 24 point adskillige gange, siger Søren Juellund, der naturligvis også var med da dyrskuet i 1969 flyttede ind på dyrskuepladsen i Roskilde under navnet det Sjællandske Fællesdyrskue.

Her blev det til førstepræmier til både hoppen Lone og hingsten Prins Halsnæs, og siden er der blevet fyldt godt op i kasserne med førstepræmier.

 

Kan godt savne Sjælland

Selvom Søren Juellund i 1979 forlod Halsnæs-området i Nordsjælland til fordel for Kongerslev i Himmerland, og i 2005 flyttede til Vebbestrup – ligeledes i Himmerland - har dyrskuet i Roskilde stadig en særlig plads.

- Jeg fortsatte med at udstille i Roskilde til og med 1979, hvor jeg flyttede til Jylland, og var der som dommer endnu længere. For selvom jeg er faldet for den pragtfulde natur her i Himmerland, så kan jeg godt nogle gange savne Sjælland, fortæller den garvede hesteopdrætter, der dog har måtte følge dyrskuet på afstand de seneste år, da turen frem og tilbage er blevet for hård for fysikken.

Men det bliver ikke en sommer uden dyrskuer, garanterer han.

- Vi skal i hvert fald forbi Landsskuet i Herning, fastslår Søren Juellund, der indtil sidste år også var en del af bestyrelsen for Landsskuet, hvor han havde været med lige siden opstarten af skuet i 1992.

 

Ham, der mønstrede Flak

Men tiden som aktiv deltager er altså forbi – både som udstiller og dommer. Sidste opgave var da han sidste år hjalp til som dommer ved dyrskuet i Hobro.

- Jeg kunne have fejret 50 års jubilæum som dommer i år. Det er der ikke mange, der kan prale af. Men jeg kom tidligt i gang, siger han og tænker tilbage på, hvordan han i sin tid kom i »mesterlære« som hestedommer.

- Det var på et møde i 68, at folk blev enige om at det var ved at være på tide at få en sjællænder ind i dommerkollegiet inden hingstekåringen i 1969. Da jeg blev foreslået, var der ikke mange, der kendte mit navn, men da det så blev forklaret »at det var ham, der mønstrede Flak til sidste hingstekåring« vidste alle, hvem jeg var. Så kom jeg i mesterlære, og så var det bare med at slå ørene ud. Og siden har der været nok at se til. Nogle år, har jeg bedømt 6-700 heste, vurderer han.

 

Avl frem for race

Selvom det med en fjordheste-interesseret far ikke er nogen tilfældighed, at Søren Juellund også kastede sin kærlighed på de gule heste, er det ikke så meget racen som avlen, hjertet banker for.

- Jeg er interesseret i al avl. Derfor har jeg også haft flere både varmblodsheste og ponyer. Men det behøver såmænd ikke engang handle om heste. Det kan være kaniner, høns eller køer. Det er den der oplevelse ved at kigge på stærke og svage sider ved det enkelte dyr og så kombinere det med nogle andre egenskaber. Det at man ikke bare kan kombinere to topindivider og regne med at komme i mål med noget endnu bedre, fortæller Søren Juellund, der allerede i 1955 udstillede sin første høne på dyrskue, og derfor også har flok høns ved siden af de syv heste, der lige nu er på matriklen.

- Høns er et rigtig godt dyr til at øve sig i at blive en dygtig avler. Du skal ikke vente flere år på resultat, og hvis det ikke lykkes, løber prisen ikke op i mere end måske en ny økse. Det er en anden sag med hestene, siger den garvede avler, der bestemt heller ikke har noget krav om, at der skal være heste på et skue, før han dukker op.

- Jeg kan godt lide at gå rundt i fred og ro på blandt andet Agro Nord-messen i Aars og kigge på køer. Det ville have været sjovt at prøve at være kvægdommer, men det har aldrig lige flasket sig sådan.

 

Nye avlsmål

Mens dyrskuerne har ændret sig, siden Søren Juellund første gang så landmændene strømme til Dyrskuepladsen i Roskilde, har fjordhesten også fået en anden profil.

- Fjordhesten er gået fra at være en lille robust og stærk husmandshest, der gerne skulle være billig i foder, til at være en lidt større og velgående fritidshest. I dag ser jeg fjordhestens største opgave i at lave hestefolk – forstået på den måde, at den skal give nye og mindre øvede rytter gode oplevelser, blandt andet med sit venlige temperament. Hvis man så en dag bliver for dygtig til at ride den – og det gør de færreste – så kan man rykke videre til en rigtig ridehest, forklarer han.

- Så man må sige, at avlsmålet har ændret sig en del – også selvom jeg i sin tid, måske var lidt forud for min tid og lagde meget vægt på en lettere hest med gode bevægelser. Men det er også noget af det, der er spændende inden for avl. Tingene rykker sig hele tiden. Det kan både være hestens opgaver eller koens yver, der pludselig skal kunne passe ind i en malkerobot. Der er hele tiden nye hensyn at tage. Derfor når vi heller aldrig i mål med hverken den perfekte hest eller den perfekte ko, fastslår manden, der trods den umulige jagt på det perfekte dyr har høstet masser af maksimumpoint på diverse dyrskuer, mens han over årene også har lagt 40 hingste til, som er blevet kåret rundt omkring i Europa.

Og selvom der er blevet nedgraderet til syv heste i stedet for de mere end 30, der ofte gik på marken, da han og hustruen Vibeke boede ved Kongerslev, kommer han formentlig aldrig helt til at slippe det der med avl.

- Avl og dyrskuer har fyldt meget i mit liv. Det kan man ikke bare give slip på, fastslår han.