Hvidkløver: Uden hjælp fra bierne gik det aldrig
Dan Rasmussen, der driver Tangmosegaard nær Køge, er tirsdag eftermiddag ved at være færdig med at høste hvidkløver, der blev skårlagt onsdag og torsdag i sidste uge.
Dan Rasmussen fra Tangmosegaard mener, man aldrig bør gå ned på bier. For hvidkløverdyrkning er bestøvningen nemlig alfa og omega, og derfor har han opsat minimum to stader pr. hektar. Fotos: Majbritt Christensen
For hvidkløverdyrkning er bestøvningen alfa og omega. Derfor har landmand, Dan Rasmussen, der driver 300 hektar blandet planteavl, med en god andel af frøgræs og andre specialafgrøder, opsat rækker med bistader i marken. De står i kanten af en lille remise, hvorfra der kommer løbende tre harer, der kort standser op, og småslås i kådhed, før de løber videre ud i marken.
- Vi er helt afhængige af den gode bestøvning. Hvis ikke bierne vil trække i arbejdstøjet, bliver det ikke til noget. Men de har virkelig gjort et godt stykke arbejde i år, fortæller Dan Rasmussen.
Han har derfor altid rigeligt med bistader sat op. Mindst to stader pr. hektar.
- Man skal ikke gå ned på bier. Stik imod hvad vi hele tiden bliver tudet ørerne fulde af, så ser vi faktisk også rigtig mange vilde humlebier, fortæller han. Han synes, det er en smule anstrengende, at landbruget konstant beskyldes for at ødelægge natur og biodiversitet.
- Man kunne jo også fortælle de gode historier om de mange forskellige dyre- og insektarter, der er fordrevet fra byerne, men trives på landet.
Bynær bedrift
Tangmosegaard ligger i umiddelbar nærhed af Køge. Det er på mange måder praktisk, men kan også give lidt udfordringer.
- Det er jo nok lidt min kone, der synes det er dejligt at have byen tæt på, siger Dan Rasmussen med et smil.
- Landbrugslivet er jo en livsstil, så det at familien trives, og bakker op, er helt nødvendigt. Men vi oplever jo nok lidt mere, end dem der dyrker jorden lidt længere ude på landet, at der kommer lidt uindbudte gæster på markerne, fortæller Dan Rasmussen.
Han har flere gange oplevet, at folk enten kommer ridende til hest, eller sågar tager på udflugt, hele familier, med barnevogn, små scootere og hunde, på de skårlagte arealer.
- De er flinke til at holde sig ude af marken før høsten, men så snart der er skårlagt, virker det som om, mange tror, det er slået til ære for dem. Og det kan godt koste lidt spild. Men det er et af vilkårene, når man har slået sig ned tæt på byen.
Familiefrokost i marken
Et af dagens højdepunkter er, når hele Dan Rasmussens familie kommer vandrende ud i marken med frokost og eftermiddagskaffe. De kommer med et tæppe at sidde på, og kurve med mad og drikkelse.
- Det er ikke noget, der sker hver dag, men næsten, fortæller Dan Rasmussen.
Han nyder de små afbræk på de lange høstdage, hvor han kan nå at hygge lidt med familien, og få et kort hvil.
- Det er jo lange arbejdsdage, og en livsstil at være landmand. Vi får jo nok ikke fuld løn for alle timerne, vi lægger i det, men jeg nyder de her øjeblikke. Høsten er jo det, vi arbejder hen imod hele året, og hele familien deltager.
Uens modning i frøgræsset i år
Dan Rasmussen tror, at hvidkløverhøsten bliver over middel i år.
- Som sagt har bestøvningen været helt i top. Jeg forsøgte at køre lidt søndag, men måtte konstatere, at det var lige tidligt nok, og den var for svær at tærske ren. Men i går aftes og i dag er den helt fin at høste, fortæller han.
Han forventer sig gode udbytter. Men vejret har budt på lidt udfordringer.
- Det har været meget tørt lokalt heromkring, fortæller han.
- Der er kommet vand sådan lidt hver anden dag, men ikke ret meget hver gang, og særligt for i år har været, at jeg i alt frøgræsset har set en meget uens modning i forhold til vanligt.
- Det har været i stort set det hele. Rødsvingel, rajgræs og engrapgræs, at modningen har været uens.
- Særligt i rajgræsset, der skal høstes i morgen, er der tørre pletter.
Hvidkløveren kan være drilsk
Dan Rasmussen har dyrket hvidkløver gennem en årrække.
- Hvidkløveren har småbitte frø, og den kan både have tendens til at drysse, men kan også hurtigt begynde at spire, hvis den ligger skårlagt i klumper, og der kommer regn og lidt varme, og så kan frøene ikke bruges, forklarer han.
Han fortæller, at noget andet man skal være opmærksom på er, at kløverens hoveder har tendens til at hoppe på skærebordet.
- De er lidt nogle små hoppebolde, og man kan risikere, at nogle af dem hopper ud til siden, og går tabt, hvis man ikke kører forsigtigt. Så kan man ikke redde frøene.
Dan Rasmussen regner med at blive færdig i hvidkløveren tirsdag aften. Onsdag er det som nævnt rajgræs, der står for tur.