ad@effektivtlandbrug.dk 60 60 60 60

NATURPLEJE Naturgræsmarker hører til de mest artsrige habitater i Europa med mere end 60 arter pr. kvadratmeter. Sådan skriver Seges på Landbrugsinfo og uddyber, at det for at opretholde den store artsrigdom på disse arealer, er en forudsætning, at arealerne afgræsses. Græssende dyr øger antallet af plantearter ved, at mindste mængden af dominerende og konkurrence stærke arter, så der bliver mere plads til de konkurrence svage arter. Ligeledes fastslås, at opretholdelse af græsning på naturarealer, er en vigtig forudsætning for en høj biodiversitet.

- Hesten har i løbet af flere millioner år udviklet sig til at blive et specialiseret græsningsdyr, forklarer Eric Clausen, landskonsulent Heste, Seges. 

Forskellige fra kvæg

Heste og kvæg græsser forskelligt. Hesten bider græsset af tæt på jordoverfladen, mens kreaturerne rykker græsset af med tungen højere oppe længere væk fra jorden, eftersom de mangler tænder i overmunden. 

- Den optimale græsningshøjde er højere for kvæg end for heste. Heste er også meget selektive i deres græsning og skåner for eksempel orkideer. De vælger i første omgang græs som fødekilde og vrager samtidig mange plantearter, hvorved der på de græssede områder i marken opstår en mosaik af kort og lang vegetation. Ligeledes forsøger heste at undgå at afgræsse, den vegetation der vokser omkring deres gødningsklatter, påpeger Eric Clausen.

Øger den biologiske mangfoldighed

Når målet er at øge den biologiske mangfoldighed, viser undersøgelser fra Europa, at hestegræsning i forbindelse med naturpleje mange steder er et godt valg, og nogen steder kan være et bedre alternativ end kvæg og får.

- Heste prioriterer mere græs frem for andre planter i forhold til kvæg og får, siger Eric Clausen. 

- Det vil sige, at hestegræsning efterlader flere andre planter end græsser for eksempel urter og orkideer, hvilket bidrager positivt til biodiversiteten. Særligt på overdrev og enge med urter som skal beskyttes, er dette positivt. Heste æder også gerne dominerende græsser som for eksempel bølget bunke, siger han.

Stor forskel på næringsværdi

Der er et stort behov for mere viden om næringsindholdet i græsset fra naturarealer. Hestes adfærd under græsning er mere undersøgt, end næringsindholdet i det græs de æder.

- Der er stor forskel på næringsværdien på naturarealer. Denne varierer afhængigt af, hvilke planter der er tale om, plantens udviklingsstadium og også eksterne faktorer som årstid, temperatur, dagslængde, sol/skygge og tilgang på vand. Afhængigt af markens egenskaber, kan naturarealerne have et afkast på mellem 1.000 og 5.000 kg ts/ha pr. år, uddyber landskonsulenten og minder om, at det, på grund af den store forskel på naturarealerne med hensyn til udbytte og næringsindhold, er vigtigt at udføre huldbedømmelse på hestene, så man sikrer, at de er i passende huld og eventuelt regulerer græsudbuddet og eventuelt tilskudsfoder efter huldet.

Stor klimamæssig betydning

Naturarealer med vedvarende græs er en stor klimamæssig fordel, da markerne binder meget kuldioxid i græsset på tilsvarende måde, som vi kender for skov. 

- En hest forsøger altid at græsse minimum så meget, at den får sit energibehov dækket og æder i første omgang kort græs, men æder også forvokset græs, urter, blade, buske og andet træagtig vegetation, siger Eric Clausen.

Samgræsning er godt

Samgræsning mellem heste, kvæg og/eller får er ifølge Seges en rigtig god græsningsform, da dyrenes græsningsvalg og græsningsmåde er noget forskelligt. Områder med kvik og krybende hvene omkring hestenes gødeområder bliver mindre ved samgræsning.

Samgræsning giver således en mere jævn afgræsning og en bedre udnyttelse af græsset på arealet. Yderligere er det en stor fordel i forhold til parasitter, at næsten alle parasitter er artsspecifikke, ligesom samgræsning kan modvirke resistensproblemer, som er stigende.

Hl

Sådan forbedrer heste naturen 

  • Heste æder græsset, så der kommer lys og plads til blomsterne, der giver føde til insekterne, som igen er føde for fugle, pindsvin og andre dyr. 
  • Heste æder træopvækst især birk og pil, og på den måde forhindrer hesten de lysåbne enge i at gro til i skov eller skaber stier eller beskadiger jordoverfladen med deres færdsel så der bliver plads til de lysåbne planter.
  • Heste æder eller beskadiger mange planter som ellers kan overtage et helt område og overskygge blomsterne f.eks. lysesiv, rynket rose og ørnebregne. 
  • Hestepærerne giver levesteder til hele møg-faunaen. Der er mange arter af insekter, biller og svampe der lever i og omkring hestepærer. Disse dyr er igen føde for andre dyr og fugle. Hestepæren sætter således gang i et helt økosystem. Hingste kan markere deres territorie ved at lave store bunker af hestepærer, hvilket skaber lokal variation i næringsindholdet i jorden og dermed variation i vegetationen.
  • Heste skaber stier i landskabet, hvor de slider græsset og blotlægger jorden. Dette skaber levesteder for jordboende insekter, og solpladser, hvor insekter og krybdyr kan ligge og varme sig i solen. 
  • Heste skraber i jorden og ruller sig, hvilket også blotlægger jorden og laver såbede, hvor nye planter, der ellers ikke kunne trænge igennem græstørven, kan spire. 
  • Ved vintergræsning med snelag skraber de sneen væk for at finde mad og hvirvler en masse smådyr op, som de overvintrende fugle kommer og spiser. Fuglene plukker også vinterpelsen af hestene i det tidlige forår og forer deres rede med dette. 
  • Heste græsser meget varieret nogen steder græsses helt i bund andre steder topgræsses f.eks frøstanden og andre steder lader de græsset stå og blive langt. På denne måde gavner de både arter, som skal bruge langs græs og andre arter som skal bruge nedbidte områder.
Kilde : Stine Tuxen, Verdens Skove