25-års jubilæum i Fynslands Frieser

Den lange sorte man bølger i vinden, og halsen er majestætisk rejst. Den 18-årige smukke frieserhoppe Irena er lige i sit es, når vognen trækkes frem i gårdspladsen, og Belinda Johansen kommer gående med seletøjet.

- Hun er en rigtig kørehest, fortæller Belinda, der med Irena for vogn viser vejen i de naturrige omgivelser ved Barløse.

Belinda Johansen har selv redet og haft med heste at gøre, siden hun var helt lille. Men først i 2005 fik hun sin første frieser – et føl, som hun siden solgte som 7-års, da hest og rytter ikke var det helt rigtige match. Herefter kom Yhr til. En nu 21-årig vallak, der har en fortid i Cirkus Benneweis - og siden Irena - begge heste, der er godt gående.

Jubilæum og traditioner

Belinda Johansen blev frieser-ejer i 2008, og har været formand for lokalforeningen Fynslands Frieser siden 2015.

- Vi er ved at starte op med en decideret showgruppe i lokalforeningen, men vi står sammen med Dansk Frieserforbund, når vi deltager ved dyrskuer og andre større arrangementer, fortæller Belinda Johansen, der naturligvis er ærgerlig over det stille forår og det aflyste fynske skue, hvor foreningens 35 medlemmer savner de sociale stunder om den fælles interesse.

Og netop i år er der særligt grund til at ærgre sig over, at Covid19 skulle spænde ben for Det fynske Dyrskue, der traditionen tro plejer at være startskuddet på sommeren.

- Fynslands Frieser har 25-års jubilæum i år, og vi havde egentlig tænkt, at vi til dyrskuet skulle fejre jubilæet med et rigtigt brag af et show, fortæller formanden, der endda kunne konstatere, at i alt 18 friesere var tilmeldt årets skue, hvoraf et medlem med to-spand også var på listen.

- I år skulle frieserne have redet forrest med fanen ved åbningen. Det er også en meget speciel oplevelse, og nok heller ikke noget der lige bliver en mulighed igen i nærmeste fremtid, fortæller Belinda Johansen, der ikke forventer at udskyde jubilæumsshowet til et senere tidspunkt – eller ved næste års skue.

Fællesskab i foreningen

Det er dog ikke kun selve skuet, som medlemmerne i foreningen mangler. Det er også det forudgående dyrskuemøde, klargøringsaftenen og de to-tre dage, hvor de mødes og træner til opvisningerne.

Også under selve skuet har frieser-folket faste traditioner med at spise pizza sammen ved ankomsten torsdag aften, ligesom der også er fællesspisning både fredag og lørdag, hvor bedømmelsesresultater, sjove hændelser, fødselsdage og andre anledninger fejres i det sociale fællesskab.

Desuden plejer medlemmerne altid at runde årets dyrskue af et par uger efter med en grillaften.

- Så vi mangler skuet. Det er i hvert fald et meget roligt år uden arrangementer, lyder det fra formanden, der også kan berette om Helnæsturen, hvor de rider fra Agernæs 800 meter over vandet til Bobakkerne, som en af de faste traditioner i foreningen.

Dog deler hun også interessen om sine egne to heste med Clara Jøhnk Markussen, der bor i nærheden og plejer at være den, der har Irena med på skuet, mens Belinda selv tager sig af den ældre Yhr, som gerne opfører sig om en 3-årig hingst, når han får lov at vise sig frem på opvisningsbanen.

Stigende interesse for racen

Ifølge Belinda Johansen er der altid stor interesse for frieserhesten, når den er repræsenteret ved skuer og shows, og såvel Dansk Frieserforbund som lokalforening har plads til alle uanset niveau – og om det er dressur, kørsel, hygge og turridning, der fænger mest.

- Vi får næsten altid flere nye medlemmer efter et dyrskue, og der er da også et stigende antal frieserheste – både lokalt og på landsplan, påpeger hun og fortæller, at de i foreningen altid gerne viser deres flotte, rolige og omgængelige heste frem hjemme i staldene og er åbne for en snak.

- Vi vil gerne sikre, at nye medlemmer ikke køber en frieser for udseendets skyld, og i det hele taget får købt på et forkert grundlag. Det er vigtigt, at temperament og kapacitet er afstemt med forventninger, både for hest og ejers skyld, og ofte har vi i foreningen netop kendskab til, hvor der lige nøjagtig står den hest til salg, som de søger, forklarer Belinda Johansen, inden hun og Clara lukker de to friesere ud i det grønne.

- Ja, havde de skulle på dyrskue, havde de ikke fået lov at være mange timer på så meget græs, understreger Belinda.